Danske Kommuner

Rygterne om lokallisternes død ved det kommende kommunalvalg er stærkt overdrevne. Mens mange valgforskere og andre prognosemagere har været tilbøjelige til at dømme lokallisterne ude i de nye storkommuner, så mener mange lokallistepolitikere tværtimod, at de har gode muligheder for at fastholde deres nuværende position. Den hviler på resultatet fra kommunalvalget i 2001, hvor lokallisterne tilsammen fik 152.000 stemmer. Det gav valg til 436 lokallistemedlemmer fra 213 lokallister fordelt på 152 kommuner. Det gør Lokallisterne i  Danmark til Danmarks fjerdestørste liste efter Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative. I 19 kommuner er borgmesteren fra en lokalliste.

Formanden for Lokallisterne i Danmark (LID), 1. viceborgmester Ole Albæk, Hirtshals, er blevet mere optimistisk på det sidste. Dels viser en række initiativer fra LID gode resultater, dels har en nylig beregning af det kommende valgresultat fra professor Risgaard Thomsen på Århus Universitet vist, at lokallisterne står til at få 10,6 procent af stemmerne ved kommunalvalget mod cirka otte ved forrige valg.

LID har udsendt nogle råd til medlemslisterne landet over for at sikre, at de får så meget som muligt ud af valget.

– Da vi er lokallister, er det spørgsmålet om, hvad man lokalt finder rigtigt. Derfor har vi ikke udsendt landsdækkende direktiver, men vi har sagt, at det vil være en god idé, hvis man overordnet strategisk søger at etablere lokallister i de kommuner, man skal samarbejde med. Det har været en succes, og vi ser nu en række eksempler på lokallister i byområder, hvor der ikke har været det før, siger Ole Albæk.

Således er der påstået lokallister i Hjørring, Frederikshavn og i Slagelse på grund af initiativer fra lokallister i de andre kommuner, som de skal lægges sammen med. Men det er også gået den anden vej. I Randers har Randerslisten således etableret samarbejder med de landkommuner, som kommer med i den nye storkommune.

– Rent valgteknisk har vi anbefalet, at lokallisterne samler sig på én fællesliste. Men der er stadigvæk steder, hvor man har en anden god model ved at fastholde for eksempel tre lokallister, og så gå i listeforbund under samme valgbogstav. Og nogle få steder har man fastholdt en særlig lokal områdeliste, siger Ole Albæk.

TILGANG AF UDBRYDERE
Selvom der dukker mange nye lokallister op, så forudser Ole Albæk også, at nogle vil forsvinde ved valget. Det vil typisk være nogen, som har været samlet omkring en protestliste eller  en specifik lokal sag.

– Ligesom vi i dag ser, at lokallisterne en del steder har flertal i byrådet, så tror jeg, at lokallister vil komme til at stå med nøglen til konstitueringen efter valget i mange af de nye storkommuner og dermed også være en magtfaktor i fremtiden, siger Ole Albæk.

Han fremhæver, at kun fem procent af vælgerne er organiseret i partiforeninger, så der er mange borgere, som kan påvirkes og være potentielle lokalliste-stemmer.

– Men den enes nød er jo den andens brød. Mange steder har udvælgelsen af spidskandidater til de nye storkommuner givet anledning til ufred i de etablerede partier. Så vi har oplevet en stor tilgang af kandidater på grund af intern splid i Socialdemokratiet og Venstre. Det drejer sig både om borgmestre og viceborgmestre, som har meldt sig ud af deres partier, etableret egne lokallister og meldt sig ind hos os. Det er ofte kendte folk, som kan trække mange stemmer. I lokalpolitik er det jo personen, der spiller den helt store rolle. Så hvis vælgerne føler, at deres kandidat er blevet trådt på, så følger de med ham, siger Ole Albæk.

VANDT VALGET PÅ BORNHOLM
De første lokallisteresultater ved et storkommunevalg viser, at lokallisterne på ingen måde er færdige i dansk kommunalpolitik, men står ret godt. Selvom det måske  skyldes særlige bornholmske forhold, at Hasles daværende borgmester, Bjarne Kristiansen, med sin Borgerliste blev øens største ”parti” med 8.759 ud af de godt 27.000 afgivne stemmer ved valget til regionsrådet i 2002. Her fik Borgerlisten ni mandater, mens Venstre og Socialdemokratiet, som traditionelt har domineret bornholmsk politik, fik hver otte. I mellemtiden har de alle tre mistet et mandat hver, men det forrykker ikke magtbalancen.

Bjarne Kristiansen ser optimistisk på det kommende valg, selvom prognoserne spår Borgerlisten en stor tilbagegang.

– Jeg tror, man bakker meget op omkring det lokale islæt, så jeg er ikke nervøs for lokallisternes placering generelt. Og heller ikke her på Bornholm. Når jeg ser på Venstre og Socialdemokratiet i regionsrådet, så tror jeg , at udviklingen vil gå i retning af lokallisterne. Jeg har været med til tre valg. Alle gange har opinionsundersøgelserne givet os en ordentlig lussing, men hver gang har vi haft en god valgkamp og fået et godt valg. Det skyldes nok også, at ved en meningsmåling har du ikke et billede af den person, du stemmer på, men kun partinavnet. Og lokalvalg er jo ofte et valg mellem personer man har mere eller mindre tillid til, siger Bjarne Kristiansen. Om baggrunden for, at Borgerlisten fik et så formidabelt valg i 2002 siger han:

–Vi gik ud i de forskellige kommuner og lavede en fællesliste med deltagelse af alle lokallisterne på Bornholm. Vi blev enige om mig som spidskandidat. Det var der ikke noget slagsmål om. Vi var hurtigt på banen ved valget for at signalere til befolkningen, at lokallisterne er her stadig. Ved det kommende kommunalvalg vil Borgerlisten igen satse på en fællesliste, men Bjarne Kristiansen ser i øjnene, at der nok vil gå en del stemmer til den nye lokalliste med Nexøs tidligere socialdemokratiske borgmester Annelise Molin i spidsen.

Læs også Lokallister opstiller i 60 nye kommuner