Danske Kommuner

Kan seks radikale, to Venstrefolk, to konservative, en DFer, to SFere, tre socialdemokrater og en enkelt fra De Grønne blive enige om noget som helst? Svaret er ja. Ingen af dem vil kaste med mudder eller bruge deres tid på at hænge andre ud. De er enige om at forsvare andres ret til at mene noget andet end dem selv, og endelig er de enige om, at en valgkamp ikke bare handler om at slynge mål ud for dette eller hint, men også at redegøre for, hvordan man har tænkt sig at nå dem. Det lyder banalt, og som noget alle burde kunne skrive under på. Men det er det ikke. I hvert fald har kun 18 politikere – alle kandidater til Københavns Borgerrepræsentation – indtil videre skrevet under, og flere har kritiseret dogmepolitikken.

SFs feministiske firkløver (Ninna Thomsen, Lotte Thiim Bertelsen, Camilla Burgwald og Signe Goldmann) beskylder initiativtagerne bag dogmepolitikken – de radikale Lars Bjerg og Manu Sareen – for at bruge dogmepolitikken som et stunt i valgkampen og skriver i en pressemeddelelse, at ”Det er typisk, at en radikal politiker skal lancere sig selv som den eneste politiker med reelle intentioner i valgkampen”. Årsagen til at kun 18 politikere har skrevet under kunne selvfølgelig også være, at dogmepolitikken er så indlysende rigtig, at der ikke er nogen grund til at skrive under på den, endsige lave den. Men det mener initiativtager Manu Sareen ikke.

– Jeg kan se, at de nye kandidater i dag er utrolig bekymrede over tonen, og der er mange der værger sig mod at stille op. Det afskrækker helt sikkert nogle. Og borgerne har ikke gavn af, at vi sidder og sviner hinanden til og lover alt muligt, siger han.

– Der bliver lovet til højre og venstre. Der var en kandidat, der var ude at sige, at vedkommende ville bygge en moske ved banegårdspladsen. Og det er fint nok, men det er ikke kommunens grund. Og én vil bygge 10.000 nye og billige boliger. Så er der nogle, der vil bygge 20.000, nogle 50.000. Dogmepolitikken er til for at stoppe det der overskriftsfis, siger Manu Sareen.

DOGMERNE

• Ingen mudderkastning: Jeg bruger ikke min tid på at hænge andre ud.
• Jeg vil forklare, hvordan jeg mener, de politiske mål kan nås.
• Jeg siger, hvad jeg mener.
• Jeg ved ikke alt og vil ikke skjule min tvivl.
• Jeg lytter til dem, jeg går i dialog med, og jeg forsvarer andres ret til at mene noget andet end mig.
• Jeg forhåner ikke andre mennesker.