Kampen om kommunerne

Den kommunale valgkamp og slaget om borgmesterkæderne bliver hård som aldrig før. Antallet af rådhuse og borgmesterposter reduceres fra 271 til 98, og kommunalreformen stiller nye krav til kampen om magten i de nye storkommuner. De syv folketingspartier fortæller her om valgkampens forventninger, udfordringer og succeskriterier

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30 / 2005

S – Købstæder skal erobre landkommuner

Socialdemokratisk valgsucces står og falder med partiets evne til at forene land og by. med partiets evne til at forene land og by.

– Den største udfordring for os er at vinde de kommuner, hvor købstæder bliver langt sammen med landkommuner. I købstadskommunerne sidder der

I købstadskommunerne sidder der ofte en socialdemokrat på borgmesterposten, hvor borgmestrene i mindre landkommuner typisk er venstremænd. Udfordringen bliver at få overbevist vælgerne i landkommunerne om, at de socialdemokratiske købstadsborgmestre kan lede de nye storkommuner, forklarer Socialdemokratiets organisationskonsulent Morten Nielsen.

HELLE THORINING-SCHMIDT I FELTEN
Socialdemokratiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange millioner der  flyder fra partikassen til den kommunale valgkamp. Socialdemokratiets borgerlige konkurrenter hævder minimum fire millioner. Det ukendte antal millioner bruges på at uddanne byrådskandidater i medietræning, den politiske virkelighed efter valget, og konsekvenserne af kommunalreformen. Desuden tilbyder hovedkontoret at fremstille valgplakater for de kommunale spidskandidater. Borgmesterkandidaterne rundt om i landet kan altså forvente god hjælp.

– København, Århus, Odense og Aalborg kæmper vi hårdt for og bruger mange resurser på. Det vil være en stor succes for os, hvis de fire byer har socialdemokratiske borgmestre efter valget. Men alle kommuner er vigtige. Vores partiformand Helle Thorning-Schmidt rejser rundt og besøger 50 forskellige steder i valgkampens sidste fjorten dage for at hjælpe vores lokale kandidater, siger Morten Nielsen.
Den massive indsats udmønter sig dog ikke i en fælles strategi.

– Vi blander os ikke i, hvem de lokale byrådsfolk arbejder sammen med, og hvilke mærkesager de har. Forskellige kommuner har forskellige udfordringer, siger organisationskonsulent Morten Nielsen.

C – Ud af skyggen

– Den største udfordring for Det Konservative Folkeparti bliver at profilere sig i kommuner med præsidentvalg. Man kan frygte, at medierne vil fokusere primært på de to store partier, når byrådspladserne i de nye storkommuner skal fordeles. Derfor er det vigtigt for os at undgå, vi bliver glemt i opgør mellem borgmestre fra Venstre og Socialdemokratiet, siger afdelingsleder for Det konservative Folkepartis hovedkontor, Steen Møller.

KONSERTIVE TO PROCENT
Landskendte konservative folketingspolitikere skal hjælpe Landskendte konservative folketingspolitikere skal hjælpe partiets byrådskandidater med at erobre borgmesterpartiets byrådskandidater med at erobre borgmesterkæder kæder i hele landet og ikke kun i konservative højborge i hele landet og ikke kun i konservative højborge som Gentofte, Vallensbæk og Hørsholm. Derudover har Danmarks ældste parti en målsætning om at fastholde ældste parti en målsætning om at fastholde antallet af borgmesterposter. Før valget betaler ti proantallet af borgmesterposter. Før valget betaler ti procent, i alt 27, af landets borgmestre kontingent til den konservative portemonnæ. Det tal skal fastholdes:

– Efter kommunalvalget skal ti procent af landets borgmestre stadig være konservative. For at sikre succesen skyder partikontoret lidt over en million kroner ind i den kommunale valgkamp, som går til at uddanne vores lokalpolitikere, eksempelvis medietræning og generelt klæde dem på til den kommunalpolitiske valgkamp, oplyser Steen Møller. Trods millioninvesteringen bliver der ikke udstukket en fælles politisk strategi fra hovedkontoret. De politiske mærkesager overlades til lokalpolitikerne.

– Lokalpolitikken skal udformes af lokalpolitikerne. Der er også frit slag for tværpolitisk samarbejde for vores lokalpolitikere. De ved, hvad der rører sig rundt om i landet og kan bedst selv vurdere situationen i den pågældende kommune. Men traditionelle konservative mærkesager som serviceniveauet i skoler, børnehaver og på ældreområdet vil være vigtige, siger afdelingsleder Steen Møller.

SF – Mediemuren skal væltes

Socialistisk Folkeparti vil ikke måle succesen af kommunalvalget på antallet af socialistiske borgmesterkæder. Når stemmeurnerne er tømt og stemmesedlerne talt op, vil succesen i stedet blive målt på den procentvise frem eller tilbagegang. – Vi har fem borgmestre før valget, men antallet af socialistiske borgmestre efter valget er ikke vigtigt for os. Det vigtige for os er, at vi får den fremgang på landsplan, som meningsmålingerne spår, siger SF’s kommunalpolitiske sekretær og politiske rådgiver Ole Hvas Kristiansen.

LOKALE KRÆFTER
– SF har ikke mange borgmesterposter. De steder, hvor vi har borgmestre nu, skyldes det dygtige lokalpolitiske arbejde. Det er gode lokalpolitikere, som har vundet den nødvendige tillid fra byrådet og borgerne og på den måde fået borgmesterembedet. Det ser man eksempelvis i Nakskov Kommune med Flemming Bonne Hansen og Tommy Dinesen i Kalundborg Kommune. Det er lokale dygtige folk, der er SF’s styrke, fremhæver Ole Hvas Kristiansen.

De lokale SF-kræfter skal være afgørende under valget, og hovedorganisationen poster ikke mange penge i valget. Partiet forventer at bruge mellem 100 og 150.000 kroner fra den centrale partikasse:

– Hovedorganisationen hjælper primært med politisk materiale og kurser, hvor kommende byrådsmedlemmer kan lære om de særlige udfordringer livet som byrådsmedlem byder på. Vi dikterer

ikke, hvem vores byrådsfolk må arbejde sammen med, vi stoler på, at de lokale SF’ere afgør, hvilke samarbejdspartnere, der tjener lokalpolitikken bedst.
Ole Hvas Kristiansen fremhæver medierne som den største udfordring for SF ved kommunalvalget:

– I de større byer bliver udfordringen for SF at bryde gennem mediemuren. Eksempelvis i Århus og København er det få personer, som får mediernes bevågenhed. At Søren Pind og Ritt Bjerregaard løber med overskrifterne, gør det svært for et mindre parti som os. Derfor er det vigtigt, vi får markeret os på vores nøgleområder miljø, skole og daginstitutioner.

DF – Dansk Folkeparti bliver landsdækkende

Målsætningen for Dansk Folkeparti er klar. Efter kommunalvalget skal der sidde mindst en repræsentant i hvert af landets byråd.

– Vi stiller for første gang op i samtlige af landets kommuner, og de seneste meningsmålinger viser, at vi får en rekordstor tilslutning på over 16 procent, derfor har vi forhåbninger om byrådspladser over hele landet, siger organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti Carl Christian Ebbesen.

Forventningerne til et godt valg baseres ikke alene på meningsmålinger, men at partiet efter en periode som ”byparti”, nu også har godt fat i vælgerne i provinsen.

 – I partiets første år fik vi flest stemmer i byer med indvandrerproblemer. Nu har vi også har godt fat i provinsen. Særligt i Jylland kan vi se en betydelig fremgang. Vi har markeret os stærkt på andre områder end indvandrerdebatten eksempelvis på ældre- og sygehusområdet, og nu får vi stemmer fra hele landet og alle lag.

KØBENHAVNSK BORGMESTER
Dansk Folkeparti har før valget ingen borgmestertitler, men forventer som minimum at få en af de københavnske borgmesterposter:

– Vi går efter en borgmesterpost i hovedstaden og gerne Overborgmesterposten. Desuden har vi gode muligheder i den ny Ikast-Brande Kommune, hvor vi har vores politiske højborg Nørre Snede, siger Carl Christian Ebbesen.
Om kommunalvalgets udfordringer fremhæves synliggørelsen af partiets nye ansigter:

– Vi opstiller i enkelte kommuner for første gang, så det bliver en udfordring for os at få gjort vælgerne opmærksomme på Dansk Folkepartis repræsentanter. Derfor bruger vi 850.000 på informationsfoldere og plakater rundt om på de danske togstationer. Plakaterne skal ses som et led i en generel imagekampagne, og folderne skal hjælpe de lokale byrådskandidater. For at hjælpe vores lokale partiforeninger vil vores kendte ansigter fra Christiansborg gå på gaden rundt om i landet og gøre vælgerne opmærksomme på, at Dansk Folkeparti stiller op i netop deres kommune, slutter Carl Christian Ebbesen.

V – Venstre vil være størst

Statsministerpartiet har ambitionerne helt i top. Venstre skal forsat være det helt i top. Venstre skal forsat være det største borgmesterparti. største borgmesterparti.

–Alle kommuner er vigtige for Venstre. Vi satser ikke på højborge, men på at vinde flest mulige kommuner. at vinde flest mulige kommuner. Selvfølgelig vil det være godt for os at fastholde borgmesterposten i så stor en by som eksempelvis Århus, men vinder vi kun Århus, er det jo ikke meget værd, siger Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen.

AFSPELJE FOLKETINGET
Venstre forudser en kommunal valgkamp, som i højere grad vil ligne folketingsvalgkampe end tidligere, og regeringspartiet forventer at bruge omkring tre millioner kroner på valgkampen. Penge der skal gå til plakater, kurser til byrådskandidaterne og mødeaktivitet.

Partiets byrådskandidater bliver ikke pålagt en fælles strategi  om mærkesager, i stedet vil det være op til de enkelte kommunalpolitikere at vælge strategien:

– Forskellige kommuner har forskellige udfordringer, og vores lokale folk kan bedst selv afgøre, hvad der er vigtigt. Men en fornuftig økonomisk politik vil selvfølgelig altid være en mærkesag for Venstre.
Det liberale håb er, at valget vil give Danmark en politisk sammensætning lig den, der ses på Christiansborg.

– Det politiske billede vil være anderledes efter valget. Forstået på den måde at storkommunernes politiske sammensætning vil formentlig i højere grad minde om de politiske blokke i Folketinget end tidligere. Derfor vil et succeskriterium for os være, at mere end halvdelen af landets kommuner har et borgerligt flertal efter valget, forklarer Jens Skipper Rasmussen, og fremhæver partiets interne samarbejde som vejen til kommunal succes:

– Når Venstre starter en kampagne, så hjælper alle til. Vores folketingsmedlemmer vil derfor også hjælpe de lokale politikere med uddeling af valgmateriale og debatmøder rundt om i landet, siger Jens Skipper Rasmussen.

Ø – Surfer på rød succesbølge

Enhedslisten rider på en bølge af popularitet efter det seneste folketingsvalg. Bølgen skal give det lille parti kommunal succes. Venstrefløjens fusionsparti har siden sidste kommunalvalg oplevet en medlemsfremgang på 1500 nye medlemmer, og med meningsmålingerne i ryggen har partikontoret positive briller på.

– Vi ser optimistisk på vores muligheder på baggrund af folketingsvalget og de seneste meningsmålinger. Enhedslisten stiller op i flere kommuner end nogensinde, og da spærregrænsen i mange af de nye storkommuner falder, ser det godt ud, siger Enhedslistens kommunalpolitiske partisekretær, Margit Kjeldgaaard.

På nuværende tidspunkt er Enhedslisten repræsenteret i syv kommuner med 11 medlemmer. Dertil kommer tre kommunalbestyerlsesmedlemmer valgt på fælleslister.

UNG TILSLUTNING
Det stigende medlemstal og den voksende interesse for Enhedslistens politik tilskriver partiet, at særligt de yngre generationer sympatiserer med Enhedslistens værdier.

– Mange af vores nye medlemmer er mellem 20 – 30 år, og det er også den aldersgruppe, ifølge meningsmålingerne, der giver os vind i sejlene, siger partisekretær Margit Kjeldgaard.

Det forøgede medlemstal giver Enhedslisten mulighed for at stille op i stort set alle kommuner, og for første gang har mere end 90 procent af vælgerne mulighed for at sætte deres kryds ved liste Ø. Partiets debut i en række kommuner rummer ifølge Margit Kjeldgaard også valgets største udfordring.

– Vi skal gøre vælgerne opmærksomme på, at vi stiller op for første gang i en række kommuner, og hovedkontoret skal hjælpe vores lokale kandidater med at gøre sig synlige. Men ellers blander hovedkontoret sig ikke i lokalpolitikken.

Enhedslisten forventer samlet set at bruge lidt over en million kroner på kommunalvalget, heraf kommer 315.000 fra hovedkontorets lommer. Partiet ser det som sit succeskriterium at få valgt flere folk ind i landets byråd, og fastholde Per Bregengaards post som  borgmester for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i København. En fremgang til repræsentation i 20 kommuner med i alt 30 byrådsmedlemmer er et realistisk bud, vurderer partiet.

R – Radikal rekordsatsning

Efter et forrygende folketingsvalg satser Det Radikale Venstre stort på kommunalvalget. En satsning der udmønter sig i, at partiet skyder et rekordstort beløb i den radikale valgkamp. De lokale kandidater bliver støttet af en fællespulje på en million kroner, som kan søges til at promovere radikale mærkesager. Rekordkronerne giver radikale forhåbninger om en landsdækkende valgsucces.

DET OPTIMALE VALG
– Det optimale valg vil selvfølgelig resultere i, at vi bliver valgt ind i samtlige byråd. Men som andre partier stiller vi også op for første gang i en række kommuner, derfor kan synligheden af vores kandidater blive et problem. Medierne har det med at fokusere på personer frem for politik, derfor vil et godt valg for os egentlig være, at De Radikale er en del af samtlige byråds konstitueringsaftale, siger De Radikales Landsformand Søren Bald om efterårets kommunalvalg.

Til trods for den rekordstore økonomiske satsning bliver der ikke udstukket en fælles slagsplan fra det radikale hovedkontor. Det bliver op til de enkelte byrådskandidater at afgøre, hvad de politiske trommer skal buldre for i løbet af valgkampen. Søren Bald forklarer:

– Vi er et decentralt parti, og det er lettere for folk med lokalkendskab at afgøre, hvad den radikale politik skal sælges på. Men det er muligt for vores partiforeninger rundt om i landet at hente hjælp hos vores folketingsgruppe, som vælgerne typisk kender fra Tv. Det kan være gavnligt der fra Tv. Det kan være  gavnligt i kommuner, hvor vi stiller op for første gang, og hvor vælgerne måske mangler et ansigt at sætte på de radikale mærkesager.

Kommenter denne artikel
Svar på dette indlæg: Kampen om kommunerne
  •  

Nyhedsbrev