Danske Kommuner

Hvis Aalborgs borgmester bliver genvalgt som borgmester i Aalborg, vil han i sammenlægningsåret 2006 være landets højst gagerede borgmester med et vederlag på 920.011 kroner. Regnestykket er baseret på de regler, som indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udarbejdet for den lidt særegne periode, hvor en del politikere og borgmestre vil sidde med dobbeltmandater. Nemlig som medlem af deres gamle kommunes kommunalbestyrelse og som medlem af sammenlægningsudvalget for den nye kommune. Ministerens retningslinjer betyder, at ingen vil komme til at sidde med dobbeltløn. Heller ikke borgmestrene, selv om de er fuldtidspolitikere og i princippet kommer på dobbeltarbejde.

Den midlertidige løn er konstrueret, så en borgmester, der bliver valgt som formand for det midlertidige sammenlægningsudvalg, får fuld løn i sammenlægningskommunen og 25 procent af lønnen i sin gamle kommune. I praksis betyder det, at der er stor forskel på, hvad dobbeltborgmestre procentuelt kan opnå i lønstigning.

Nu er der meget ”konen med æggene” over den form for beregninger, men tager man som eksempel Børkops borgmester og gør ham til formand for det nye Sammenlægningsudvalg i Vejle, får han en lønstigning på 81 procent.

I indenrigsministerens oprindelige udspil var der lagt op til, at borgmestervederlaget for dobbeltposterne skulle skrues sammen på en lidt anden måde. Det vil sige, at man som udgangspunkt beholdt sin gamle borgmesterløn og fik 25 procent af vederlaget fra den ny sammenlægningskommune. Den model blev dog ved KL’s mellemkomst vendt om, så resultatet alt andet lige svarer bedre til den betydelige arbejdsbyrde, som dobbelt-borgmestrene ventes at få i 2006. Sammenlægningsåret kan give overtræk på den kommunale vederlags-konto, men den ekstra udgift vil hurtigt blive dækket ind, når antallet af kommunalpolitikere i 2007 vil være tæt på det halve.

VEDERLAG I DAG
Byrådsmedlemmer:
Århus, Odense, Frederiksberg og Aalborg: 70.000 kroner om året
København: 80.000 kr. om året
Andre: 60.000 kroner om året
Eller:
Byrådsmedlemsvederlaget minus 20.000 kroner – plus tabt arbejdsfortjeneste.

I øvrigt:
Tillæg for børn u. 10 år: 12.000 kroner
Transportgodtgørelse
Godtgørelse for fravær
Vederlag for udvalgsmedlemmer: 10.000-20.000 kroner

Vederlag til folketingsmedlemmer:
Grundvederlag: 527.624
Omkostningstillæg 51.153
Evt. boligtilskud.
HT-kort og DSB-frikort

Rettet version 
Borgmestervederlag i overgangsperioden 2006 (løntrin pr. april 2005)

Regneeksempel 1 - Borgmester
Hvis Nykøbing Falsters borgmester bliver formand for sammenlægningsudvalget i den nye Guldborgsund Kommune, vil han få løntrin 53 plus 25 procent af sit ”gamle” løntrin 52 = 804.482 kr. svarende til en lønfremgang på 37 procent.  (Til sammenligning får Københavns overborgmester i dag 824.865 kr.)

Regneeksempel 2 - Borgmester
Hvis Sakskøbings borgmester bliver formand for sammenlægningsudvalget i den nye Guldborgsund Kommune vil han få skalatrin 53 plus 25 procent af sit ”gamle” skalatrin 50 =
775.166 kr. svarende til en lønfremgang på 65 procent (Til sammenligning får Århus’ borgmester i dag 736.009 kr.)

Regneeksempel 3 – Borgmester
Hvis Silkeborgs borgmester bliver formand for sammenlægningsudvalget i Ny Silkeborg Kommune vil han få skalatrin 53 plus 25 procent af sin nuværende løn på skalatrin 53 = 821.954. kr.

Regneeksempel 4 – Borgmester
Hvis Kjellerups borgmester bliver formand for sammenlægningsudvalget i Ny Silkeborg Kommune vil han får skalatrin 53 plus 25 procent af sin nuværende løn på skalatrin 51 = 789.469 kr. – svarende til lønfremgang på 50 procent.

Regneeksempel 5 – Borgmester
Hvis Børkops borgmester bliver ny borgmester i Ny Vejle Kommune vil han få skalatrin 53 plus et tillæg plus 25 procent af sin nuværende løn skalatrin 50 = 853.612 kr. svarende til en lønstigning på 81 procent.

Regneeksempel 6 – Borgmester
Hvis Aalborgs borgmester bliver formand for sammenlægningsudvalget i Ny Aalborg Kommune vil han få skalatrin 53 plus et tillæg plus 25 procent af sin nuværende løn, som også er skalatrin 53 plus et tillæg = 920.011 kr.

Læs også Borgmesterkritik af overgangsløn