Danske Kommuner

Der hersker en vis nervøsitet, spænding og usikkerhed rundt om på de danske borgmesterkontorer op til kommunalvalget den 15. november. Kommunesammenlægningerne bliver det helt afgørende tema i valgkampen, men den vil i høj grad også komme til at handle om personer. Det viser et rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget til et halvt hundrede af landets borgmestre.

Knap halvdelen af de borgmestre, der har svaret, peger på, at et afgørende tema i deres område handler om, hvem der skal være borgmester – altså et ”præsidentvalg” mellem to eller flere borgmestre. Et af de steder er den nye Skive Kommune, hvor den nuværende Skive-borgmester Per B. Jeppesen (S) er oppe imod Sundsøres borgmester,  Flemming Eskildsen (V).

– De første strømninger tyder på, at det kan ende i et ”præsidentvalg”, hvilket jeg skal være den første til at beklage – også selv om  jeg er en af ”præsidenterne”. Jeg havde hellere set, at valgkampen handlede om, hvordan den nye kommune skal se ud, siger Per B. Jeppesen.

Som en af årsagerne angiver han, at der i området er store traditioner for brede samarbejder, når først valget er overstået. – Det kan være en svaghed i selve valgkampen, fordi det så let bliver et spørgsmål om personer. Og hvis personspørgsmålet bliver altdominerende, kan jeg frygte, at der let går sognerådspolitik i den. Det vil give den nye kommune en dårlig start, siger Per B. Jeppesen.

UKENDT SITUATION
Flemming Eskildsen er overordnet betragtet enig i vurderingen af det første valg som et ”præsidentvalg”.

– Men optakten til kommunalvalget er nervøs og anspændt hos os i ny Skive Kommune. Det skyldes sikkert, at vi står i en ny, ukendt situation, hvor det er svært at forestille sig, hvordan man skal agere for at klare sig i en storkommunesammenhæng. Særligt i landkommunerne er vi præget af denne usikkerhed. For hvordan fører man en professionel valgkamp, når det før i høj grad har handlet om at være en troværdig nabo, foreningsformand, ven osv.

– og ikke så meget om markedsføring?, spørger Flemming Eskildsen.
Netop det, at der er så mange ubekendte faktorer, har stor indflydelse på valgkampen denne gang, mener Stenløses borgmester, Willy Eliasen, der er Venstres spidskandidat i Egedal Kommune.

– Det er klart, at kommunalreformen påvirker hele valgkampen, da der knytter sig meget usikkerhed til, hvad vi står overfor. Desuden er der helt tydeligt en vis nervøsitet blandt de opstillede, som jo ikke kan  læne sig op ad tidligere valgkampagner, og det er ligeledes uklart, hvordan de nye kommuner påvirker den enkeltes chance, siger han.

NÅDESLØS VALGKAMP
I Sønderborg, hvor alle syv borgmestre er opstillet, er der lagt op til en hård og ubarmhjertig valgkamp, hvor persontemaet bliver det helt afgørende. Sønderborgs borgmester, A. P. Hansen (V), ser den på følgende måde:

– Valget bliver en udpræget spidskandidatkamp. Vi er syv kommuner med syv borgmestre – tre socialdemokrater, tre borgerlister og mig som den eneste fra Venstre. Der er planlagt ca. 11 valgmøder, så vi skal nok nå at blive rigtigt godt trætte af hinanden inden valget. Et fælles ønske om en tryg og velgennemført reform vil dog nok få en meget høj prioritet.

I Vejle Kommune er tre borgmestre med i kampen om borgmesterkæden, Vejles Flemming Christensen (SF), Jellings Arne H. Sigtenbjerggaard (V) og Børkops Leif Skov (S).

– Valgkampen tegner til at blive et skarpt opløb mellem S, SF og V med Dansk Folkeparti som dark horse, da folketingsmedlem Kristian Thulesen Dahl stiller op i den nye Vejle Kommune. Der er ingen tvivl om, at de tre store søjler (S, SF og V) ikke kan stå alene, men skal finde en ”kammerat” for at finde flertal, lyder vurderingen fra Arne H. Sigtenbjerggaard.
Vejles borgmester, Flemming Christensen, er ikke i tvivl om, at der bliver tale om en meget anderledes valgkamp.

– På den ene side vil lokalområderne prøve at sikre sig repræsentation i den ”store” kommune. På den anden side bliver de overordnede temaer nok det kommende serviceniveau, hvad bliver skattesatserne, og hvem skal være borgmester.

PERSONFOKUSERING
Professor Jørgen Elklit, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at det  stigende fokus på enkeltpersoner handler om en generel tendens i dansk politik. Han peger på, at partierne i meget høj grad er medvirkende til det.

– Der er selvfølgelig forskel fra sted til sted, når man kigger ud  over landet. Men der har været et tydeligt personelement de steder, hvor der har været et udskilningsløb i udvælgelsen af spidskandidat på de forskellige lister. Se på de store byer, hvor Ritt Bjerregaard nærmest blev fløjet ind og lanceret som borgmesterkandidat. Og det samme i Århus og andre større byer. Det med at placere mere landskendte na vne, der kan trænge igennem i andre medier end de lokale, det bidrager til at sende det signal, at valget handler  om personer, siger Jørgen Elklit.
Han mener i øvrigt også, at medierne spiller en stor rolle i den forbindelse.

– Medierne har nemmere ved at vinkle nogle historier, der knytter sig til personer end til mere komplicerede emner, siger han.

RITT EFFEKT
En vælgerundersøgelse, som DR København offentliggjorde i sidste uge, viser, at Socialdemokraterne i København står til en fremgang på 3,7 procentpoint i forhold til valget i 2001, og det tilskriver valgforsker Hans Jørgen Nielsen på Københavns Universitet den såkaldte Ritt-effekt. De Radikale med skuespilleren og teaterchefen Klaus Bondam i spidsen står til en endnu større fremgang fra 8,5 til 12,8 procent af stemmerne.

Ifølge Jørgen Elklit skal man dog være varsom med at overvurdere betydningen af personspørgsmålet. Adskillige undersøgelser – både danske og udenlandske – viser, at vælgerne ikke kun placerer  deres stemmer ud fra kandidaternes kendisværdi.

– Når man undersøger efter valgene, hvad vælgerne har lagt vægt på, er det meget tydeligt, at de ikke er optaget af de personlige egenskaber. Så svarer de i mere generelle termer om politikområder og så videre, siger Jørgen Elklit.

Ud over præsidenttemaet vil valgkampen i meget høj grad komme til at handle om serviceniveauet i  de kommende storkommuner og ikke mindst den harmonisering, der følger i kølvandet på reformen, viser rundspørget. Men også folkeskolen og derunder mulige skolelukninger kommer til at spille en rolle, forudser flere.

TAM VALGKAMP
Skønt mindre end to måneder til det historiske kommunalvalg, er der meget store forskelle på intensiteten af valgkampen. Mens der er fuldt blus på visse steder, melder andre om en valgkamp, der  nærmest er ikke-eksisterende. Slagelses borgmester, den socialdemokratiske spidskandidat Lis Tribler, er en af dem, der kalder valgkampen tam hidtil.

– Der har kun været få temaer til debat. Valgkampen er meget hæmmet af, at vi intet kender til den kommende finansieringsreform, mener hun. Finn Madsen, borgmester i Dragsholm, og socialdemokratisk spidskandidat i Odsherred Kommune bakker op om den betragtning.

– Valgkampen har en stor sort hest, og det er, at udligningsreformen først kendes i løbet af 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Det gør, at mange ikke kender de økonomiske forhold, understreger han.

Lis Tribler mener i øvrigt, at dele af befolkningen er stærkt i tvivl om, hvad valget den 15. november overhovedet drejer sig om:

– Borgerne er noget usikre om, hvad det er, der er gang i. Nogle er godt informeret og ved, hvad vi går til valg til om, mens andre tror, at kommunerne allerede er lagt sammen.

CITATER
”Valget bliver en udpræget spidskandidatkamp. Vi er syv kommuner med syv borgmestre – tre socialdemokrater, tre borgerlister og mig som den eneste fra Venstre. Der er planlagt ca. 11 valgmøder, så vi skal nok nå at blive rigtigt godt trætte af hinanden inden valget.”
A. P. HANSEN (V), SØNDERBORGS BORGMESTER

” De første strømninger tyder på, at det kan ende i et ”præsidentvalg”, hvilket jeg skal være den første til at beklage – også selv om jeg er en af ”præsidenterne”. Jeg havde hellere set, at valgkampen handlede om, hvordan den nye kommune skal se ud”
PER B. JEPPESEN (S), SKIVES BORGMESTER

Læs også Valgkamp giver hovedbrud