Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2002

Turister er ikke altid lykken

Løkkens 1.350 indbyggere får hvert år mere end fire millioner gæster. Turisterne er Løkken-Vrå Kommunes eksistensgrundlag, men de er ikke uden gener for de lokale
tekst Peter Nordholm Andersen
Vesterhavets rullende bølger og den brede, farbare strand af kridhvidt sand toner frem foran forruden. – Her har vi hele grunden til, at Løkken er en turistby, siger Løkken-Vrås borgmester Knud Rødbro (Lokal).
Borgmesterens firhjulstrækker humper over en række plovfurer i strandkanten, som stammer fra seks store fiskerskibe. De driver stadig erhverv direkte fra stranden, hvor spil trækker de tonstunge kuttere op. Bilen standser og borgmesteren hopper ud – ikke langt fra en fritidsfisker, der netop har anduvet stranden i sin jolle. Han er i færd med at flå indvolde ud af dagens fangst og er omsværmet af fiskenysgerrige turister og måger. – Jeg er ikke i tvivl om, at fiskerne er en kæmpe attraktion for vores turister, og jeg har før slået til lyd for, at kommunen skal give tilskud, hvis fiskeriet går helt ned, siger borgmesteren højt for at overdøve havvinden og en lastbil, der er ved at køre Løkkens karakteristiske badehuse i vinterhi på den anden side af klitrækken. Men det er ikke kun fiskerne, der lokker turisterne til. Løkkens fintkornede sand, diskoteker, campingpladser, hoteller, sommerhuse og strandens Blå Flag virker som en magnet på turister. Op mod 60.000 badegæster besøger byen på en god sommerdag, og byens turistforening vurderer, at Løkkens 1.350 indbyggere får besøg af mellem fire og fem millioner turister om året. Altså mere end
3.000 gæster per Løkkenborger.

HENSYNET TIL DE LOKALE
Men de mange gæster er ikke uden problemer for de lokale. Sidste år var Løkken og seks andre turistbyer med i det såkaldte Seaside-projekt: Den hidtil mest omfattende undersøgelse af kyst- og badeturisme, der er lavet på Vestkysten i Nordjyllands Amt. Projektets rapport viste blandt andet, at utilfredsheden med turisterne var størst i Løkken i forhold til de andre byer. 41 procent var utilfredse med turismeudviklingen, og 32 procent af indbyggerne i Løkken ønskede et fald i antallet af turister i lokalområdet inden for de næste fem år. Beboerne var især utilfredse med de mange unge turisters opførsel og de tilhørende gener i form af uro, støj, vold, hærværk, tyveri og drikkeri.
I rapporten hedder det blandt andet, at ”Miljøet i byen er væk, nabohusene solgt til sommerhuse, byen er øde om vinteren og støjende om sommeren. Byen og menneskene kan ikke klare det.” Og: ”Vi behøver turismen i Løkken, men i højere grad på de lokales præmisser.”
Ifølge KL er det kommunernes opgave at sikre, at udviklingen af det lokale turismeerhverv tilgodeser både de erhvervsmæssige interesser og tager hensyn til lokalbefolkningen. Lokalområdet skal leve af og med turismen, som det hedder i KL´s oplæg til lokal turismepolitik fra 1999.

TURISMEN LÆGGER GULDÆG

– Der er mange modstridende interesser i Løkken. Nogle Løkken-borgere synes, at turismen er overdrevet, men på den anden side er den grundlaget for Løkkens eksistens. Langt de fleste i lokalsamfundet har på en eller anden måde tilknytning til turismen, for eksempel ved at leje et værelse ud, siger Knud Rødbro. Han mener, at Løkken er indstillet på at være en turistby og oplyser, at landbruget sikkert kun en kort tid endnu er kommunens vigtigste erhverv. Byrådet forventer, at turismen inden for få år overhaler landbruget. Som hidtil satser kommunen både på unge gæster og familieturisme, samt at udstrække sæsonen for de rolige turister. – Man skal huske på, at de unge kun er her de seks uger i højsæsonen, og at vi gør alt for at dæmpe generne for lokalbefolkningen, understreger Knud Rødbro, der selv har en gård et stykke fra Løkken. Kommunen har ansat en rengøringspatrulje, så byen er skinnende ren om morgenen, hvor familieturisterne står klar, mens de unge hviler ud til næste natteslag. På stranden tager en affaldsvagt sig af indskyllet affald, og eventuel olieforurening bliver fjernet med det samme.
For at holde skatteprocenten på 21,6 har kommunen i løbet af foråret sparet 7,2 milioner kroner på næsten alle områder – men turismefunktionerne gik fri. – Man slagter jo ikke den høne, der lægger guldæg, siger Knud Rødbro, og fortsætter: – Det er meget svært at gøre op, hvor mange penge der bliver her i kommunen, og hvor mange der løber ned i andre kommunekasser. Men uden turismen havde vi for eksempel ikke den store omsætning i vores forretninger og tre supermarkeder, der har åbent året rundt, lyder det fra borg- mesteren. Han peger desuden på, at de lokale også nyder godt af kommunens svømmehal og den populære golfklub.

FÆRRE CAMPINGPLADSER

For at imødekomme de mest utilfredse Løkken-beboere, vil kommunen styre turismen mere, end man hidtil har gjort. To ud af byens i alt ni campingpladser er lukket, og på arealerne bliver der nu bygget andels- og almennyttige boliger.
– Det er for at få færre unge inde i midtbyen, siger Knud Rødbro, og fortæller, at privat indkvartering og campingpladser er de unges foretrukne overnatningsmulighed, da sommerhuse og hoteller ofte er for dyre for dem. Løkken har også fået en turismepolitik gennem deres destinationssamarbejde Toppen af Danmark, og har lavet en restriktiv bevarelsesplan for de centrale boligområder: Borgerne kan søge tilskud til vedligeholdelse af gamle bygninger, der lugter af Løkkens fortid med skudehandel fra stranden. – Vi mener noget med bevaringsplanen. De krav skal opfyldes, for mange mennesker vælger at besøge Løkken på grund af vores bymiljø, fremhæver Knud Rødbro.
For eksempel havde ejerne til ét af byens ældste huse søgt 36.000 kroner til en ny skorsten. De opførte en attrap, men kommunen ville have en rigtig skorsten. Derfor blev pengene trukket tilbage. – Både kommunen og turistforeningen kæmper hårdt for, at så mange mennesker som muligt vælger at holde deres ferie i Løkken. Og det vil vi blive ved med på trods af de gener, turisterne giver for lokalbefolkningen, siger Knud Rødbro.

Skriv hvad du søger